FUMAC har oprettet alle deres produkter med fuld konfiguration af alle farver og varianter. På FUMAC’s hjemmeside Download – (fumac.dk) er der vejledning og adgang til gratis download af pCon.planner ME med FUMAC data. Med programmet får man mulighed for at lave indretninger og flotte 3D renderinger. Billederne er eksempler på indretningsforslag fra NorSøe Interiør.
FUMAC er en af Danmarks førende producenter af kontor- samt boligmøbler til forhandlere i primært Danmark og Norden. Virksomheden startede i 1956 under navnet Hanbjerg Møbelfabrik og har gennem årene udviklet sig til en moderne virksomhed, hvor godt dansk møbelhåndværk forsat er et bærende element. Virksomhedens mission er at skabe funktionel værdi til vores kunder, og de vil være blandt de førende til bæredygtige møbelløsninger på det europæiske marked. Fundamentet er stærkt med et konkurrencedygtigt produktprogram, kompetente og motiverede medarbejdere og en solid kundeplatform. Virksomheden er beliggende i Vinderup og beskæftiger ca. 100 medarbejdere.